3 af de bidragende kunstnere til udstillingen MOMENTUM kan opleves til en artist talk i PAKHUSgalleriet på udstillingens sidste dag. Det sker d. 25. februar 2023.
Til arrangementet fortæller de om dem selv og deres kunst, og deltagerne bydes på et glas vin.
Om kunstnerne
Anette Løschenkohl Haslund ønsker med sin kunst at give beskueren små udpluk af hverdagen, ved at forstørre oversete ting som vi omgiver os med og sætte dem under lup.
Pia Teglgaard maler fortællinger om mennesker, historiske personligheder såvel som stereotyper, der skaber undren og spørgsmål hos beskueren selv.
Heidi Borg udforsker det nordiske svar på den sydøstasiatiske filosofi om tomhed. Udgangspunktet er urbane landskaber, der omdannes til tvetydige fortællinger, hvor tid og sted forsvinder.