Høve Strands Vandværk har fundet enterokokker i sit drikkevand – og forbrugerne skal koge vandet indtil videre
Høve Strands Vandværk har fundet enterokokker i sit drikkevand. Enterokokker kan indikere en fækal forurening.
Vandprøven er udtaget på vandværket.
Efter samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, har kommunen givet vandværket et påbud om at udsende en kogeanbefaling til sine forbrugerne.
I kan se på kortet, hvilket område, som Høve Strand Vandværk, forsyner med drikkevand.
Vandværket modtager fra i dag vand fra Asnæs Vandværk, og der bliver taget en ny vandprøve i morgen. Først når vi har en ren prøve, vil påbuddet om kogeanbefaling blive ophævet. Det tager dog 48 timer at analysere vandprøven for enterokker, så resultatet af vandprøven vil tidligst ligge på torsdag den 14. september eller fredag den 15. september.
Forbrugerne vil få besked fra vandværket, når der ikke mere er behov for at koge vandet. Kommunen vil også orientere om det på sin hjemmeside.