Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Nykøbing Sjælland i tidsrummet 2023/10/24 til 2023/11/07.
Brandundersøgelse – Gl. Nykøbingvej, Vig – Odsherred
Kl. 11.14 opdagede en nabo, at der var udbrudt brand i et hus, så brandvæsnet blev alarmeret.
Brandvæsnet og politiet fik kort efter kontakt til en 26-årig mandlig beboer, der var kommet hjem. Han kunne oplyse, at der ikke var nogen i huset, og at et husdyr var kommet ud i god behold.
Branden havde fået godt fat i boligen, som trods brandvæsnets indsats udbrændte. Et lejemål ved siden af blev både brand- og sodskabet, mens ruderne i et vindue i et nabohus var revnet på grund af varmeudviklingen.
Ingen personer kom til skade ved branden, hvor politiet nu skal undersøge brandstedet nærmere i et forsøg på at finde frem til brandårsagen.
Kvæstet ved træfældning – Hyldebærstien, Ebbeløkke, Nykøbing Sj.
Kl. 10.52 fik politiet via alarm 112 melding om, at en person var kommet til skade i forbindelse med træfældning ved et sommerhus på Hyldebærstien på Sjællands Odde, så en ambulance var sendt til stedet.
Politiet kørte til sommerhusets adresse, hvor der var tydelige spor efter fældning af større træer, men ingen personer til stede.
Efterfølgende fik politiet klarlagt, at en 75-årig kvinde sammen med sin mand havde fældet træer på sommerhusgrunden. En større gren var i den forbindelse faldet ned og havde ramt kvindens hofte og ben, så hun blev indlagt på et sygehus til behandling for diverse knoglebrud.
Politiet har optaget rapport om ulykken for at få klarlagt de nærmere omstændigheder og herunder finde ud af, om nogen kan drages til ansvar for kvindens tilskadekomst.
Indbrud i Perioden
Baldersparken, Nykøbing Sj.
Kratkrogen, Nykøbing Sj.
Annebergparken, Nykøbing Sj.