I sommerens weekender kan du nyde Pakhusets stemningsfulde og traditionsrige lørdagsjazz med nationalt og internationalt anerkendte kunstnere. Det er ganske enkelt jazz, når det er bedst. Der kan købes kolde drikke og lune frikadeller, veggiedeller eller surdejsbrød med ost.
Fra første tone mærker man intentionen. Varmen. Vedkommenheden. Med sjæl og nærvær i stemmen. Kira Martini har de seneste år markeret sig som en stærk og efterspurgt stemme på den danske jazzscene.
På scenen bakkes hun op af et orkester med helt særlig fornemmelse for nuancer og dynamik. Repertoiret er alsidigt og spænder bredt indenfor jazz, brazil og folk’n’soul i kvartettens helt eget musikalske miks tilsat Kiras egne kompositioner.
Koncerten foregår udendørs på Pakhustorvets scene. I tilfælde af dårligt vejr rykkes koncerten indenfor i Pakhuset.
Det foregår d. 22.06.24 klokken 12 på PAKHUStorvet.