Det er for børn og voksne med Odsherreds Museum i uge 24.
Middelalderborgen Borren, som nu er en ruin, ligger på en halvø i Højby sø.
Borren blev opført i 1100-tallet som et befæstet anlæg med sø til tre sider. Mod land blev der bygget en 200 m lang spærremur og et forsvarstårn af kampesten.
Bygherren er ukendt, et kvalificeret gæt er en konge, biskop eller en stormand fra Hvideslægten i 1100-tallet, dengang Danmark var plaget af borgerkrige. Borren blev udgravet i 1911.
Hør historien om forsvarsværket på aftenens rundvisning, der også er velegnet til de lidt større børn.
Rundvisningen er uegnet for gangbesværede.
Tid: 10. juni kl.19.00-20.30.
Mødested: Pumpehuset v. Højby sø, Borrevangsvej, 4573 Højby.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk.

Familie-rundvisning i Solens Land
Tag børnene ved hånden og gå en tur med museumsinspektør Thomas i udstillingen Solens Land, der appellerer til alle sanser med lyd og lys.
Thomas har en meget spændende fortælling om de første mennesker, der kom til Odsherred. Hør om hvordan de kom vandrende sydfra og erobrede landet, og om hvordan de ved hjælp af opfindsomhed og teknologi videreudviklede et rigt samfund i bronzealderen med flotte smykker, vilde våben og en tro, hvor solen var centrum for alt.
På turen rører vi ved flere tusindår gamle ting og sager. Vi skal føle vægten af økserne, sværdet, smykket og kniven. Vi skal se et rigtigt menneskeoffer, og hvordan man forberedte sig på døden.

Tid: 16. juni kl. 11.00-12.00.

Sted: Odsherreds Museum, Annebjerg Stræde 1, Nykøbing Sj.
Der er for børn ifølge med voksen.

Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd her.

Resterende billetter er til salg ved døren.

Foto: Museum Vestsjælland