Se eller gense den anmelderroste forestilling, der krævede ekstraforestillinger, da den spillede i foråret.

4. – 14. september 2024, torsdag og fredag kl. 19.30 / lørdag kl. 15.00

Det regner i Dæmningen. Meget. Klimaforandringerne er skyld i at vandet stiger i verdenshavene og at jorden langsomt drukner. Der er brug for drastiske tiltag – upopulære tiltag. I Dæmningen præsenterer landets klimaminister og borgmesteren i Odsherred en dristig plan, der udløser et ramaskrig fra de lokale.
Hele Lammefjorden skal nemlig genetableres og deres ejendomme oversvømmes.

Dæmningen er et tankeeksperiment, der taler ind i klimadebatten. En debat fuld af dilemmaer, og hvor diskussioner om tiltag hurtig bliver polariseret. Forestillingen forsøger ikke at dømme rigtigt og forkert, men stiller spørgsmålene: hvor dybt stikker modsætningerne egentlig? Hvad skal der til for at samle os? Hvordan bliver vi enige om fremtidens retning i en mere og mere kompleks verden? Og kan klimaudfordringerne overhovedet løses ad demokratisk vej?

”Lammefjordens muld er i fare i dette gode, skæve bud på klimateater, hvor duften af jord bidrager til at nuancere det eksplosive emne sanseligt og mellemmenneskeligt – eller mellemjordisk, skulle man måske sige”. Iscene

“Det er sørgelige skæbner og mudder til knæene, og det er politik, både når det er bedst og værst. Men det er dæleme godt teater i Odsherred.” Sceneblog

Varighed: ca. 2 timer inkl. pause

Medvirkende: Jesper Riefenstahl, Ane Stensgaard Juul, Henrik Ipsen, Mei Oulund, Michael Nielsson, Oda Rosa Kjøllmoen, Agnes Herand Vejlskov.
Instruktør: Leiv Arne Kjøllmoen
Scenograf/kostumedesigner: Laura Rasmussen
Dramatiker: Mei Oulund
Produktionsleder/bygger: Dennis Veilgaard
Dramaturgisk konsulent: Mette Kruse
Tekniker/bygger: Nicolai Lorentzen
Instruktørassistent: Michael Nielsson
Skrædder: Helle Birkholm
Plakatfoto: Lars Wahl
Forestillingsbilleder: Emilia Therese
Grafisk layout: Tilde Burrows

Kontakt: kommunikationsmedarbejder Joan Stræde på 24 65 33 63 eller joan@odsherredteater.dk

“Dæmningen” Odsherred Teater 2024