Odsherreds Museum byder på familie-rundvisning i udstillingen Solens Land, der appellerer til alle sanser med lyd og lys om folk i bronzealderen.
Tag børnene ved hånden og gå en tur med museumsinspektør Thomas. Han har en meget spændende fortælling om de første mennesker, der kom til Odsherred. Hør om hvordan de kom vandrende sydfra og erobrede landet, og om hvordan de ved hjælp af opfindsomhed og teknologi videreudviklede et rigt samfund i bronzealderen, med flotte smykker, vilde våben og en tro, hvor solen var centrum for alt.
På turen rører vi ved flere tusindår gamle ting og sager. Vi skal føle vægten af økserne, sværdet, smykket og kniven. Vi skal se et rigtigt menneskeoffer og hvordan man forberedte sig på døden.
Alt det viser museumsinspektør Thomas jer,- og det bliver i børnehøjde.
Der er for børn ifølge med voksen. Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd. Resterende billetter er til salg i døren.