Dørene til Folkekøkken åbner klokken 17, og maden serveres klokken 18. Du kan ikke bestille madbillet på forhånd, men kan købe i baren, når du møder op. Det sker d. 16. marts 2023

Maden leveres af deres faste kok, som altid disker op med en lækker kødret og et vegetarisk alternativ. Efter spisning er der underholdning, som starter klokken 19.

Pris for hovedret: 75 kr.
Pris for dessert: 15 kr.
En aften i arbejdslivslaboratoriet
Denne aften udforsker vi vores arbejdsliv og hvad det gør ved os. Vi reflekterer over spørgsmål som disse:

“Hvorfor arbejder vi?
For hvis skyld arbejder vi?
Er vores arbejde en kilde til glæde i vores liv eller dræner det os for kræfter?
Hvis vi helt frit kunne vælge, ville vi så arbejde og hvilken slags arbejde ville vi lave?
Til at kickstarte debatten får vi besøg af Morten Lerstrup Hylleberg og Nikolaj Kure, som har forsøgt at besvare spørgsmålene på hver deres måde.

Aftenen starter med korte indlæg af Morten og Nikolaj, hvorefter vi i mindre grupper taler om vores personlige erfaringer med vores arbejde holdt op imod inspirationen fra Morten og Nikolaj. Vi slutter af med debat i plenum, hvor man kan byde ind, hvis man har lyst.

Nikolaj Kure har en ph.d. i organisatorisk forandring og har arbejdet videnskabeligt med arbejdssociologi og det nye arbejdsliv i 20 år på Aarhus Universitet. Han har boet, studeret og arbejdet på DCU i Dublin, University of Essex og San Diego State University.

Morten Lerstrup Hylleberg er uddannet landmand og politibetjent og har bygget eget halmhus i Odsherred. Han har bidraget meget til at vende afvikling til udvikling af sin lille landsby Egebjerg, hvor utallige initiativer er gennemført til glæde for fællesskabet. Morten laver rundvisninger og foredrag om alternativt byggeri & livsstil, landsbyudvikling mm.”

Menu:
Kødret: Hakkebøffer med bløde løg, hvide kartofler, god sovs og agurkesalat.
Vegetarret: Spinattærte med hjemmelavet tzatziki, brød og smør.

Kilde

Foto: ABW