Bibliotekets populære folkekøkken er tilbage med en efterårssæson fyldt med hygge, fællesskab, inspiration, god musik og dans. En god kombination af fællesspisning og underholdning.

Vi åbner op til en ny sæson af bibiliotekets folkekøkken med en aften, hvor underholdningen står i musikkens tegn med åben scene. Her kommer dygtige lokale musikere og spiller deres musik og afprøver nye ting på scenen.

Fællesspisningen er kl. 18.00 og dørene til folkekøkken åbner kl. 17.00. Madbilletter bestilles på forhånd og der kan vælges mellem kød- eller vegetarret. En madbillet til voksne koster 95 kr. og en madbillet til børn (under 12 år) koster 40 kr.

Åben scene med singer-songwriter og pop torsdag den 29. august
Åben scene holdes denne torsdag i genrerne singer-songwriter og pop med akustisk lyd, tilgængelige melodier og masser af plads til de personlige og nærværende tekster.

Det foregår klokken 18:00 – 21:30 i Pakhuset Nykøbing Sjælland.

Underholdningen starter kl. 19.00.

Kilde

Foto: ABW