Klima- og Miljøudvalget og Waste Plastic Upcycling A/S (WPU) inviterer borgere, virksomheder og andre interesserede til orienteringsmøde om den miljøgodkendelse, som udvalget har godkendt til WPU’s anlæg i Fårevejle.

På mødet kan du bl.a. høre mere om WPU og den metode til termisk nedbrydning og genanvendelse af plastik, som vil blive brugt på anlægget. Du vil også få mere information om miljøgodkendelsen og de betingelser, som den er godkendt efter. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til virksomhedens ledelse, udvalgsmedlemmerne og ledende medarbejdere i Center for Erhverv, Teknik og Kultur i Odsherred Kommune.

Mødet bliver afholdt på anlægget i Fårevejle. Det sker torsdag den 8. juni 2023 kl. 16-18, Højgårdsvej 13A, 4540 Fårevejle.

Der vil være lidt at drikke og spise på mødet. Af hensyn til forberedelse og forplejning, skal du derfor melde dig til mødet senest torsdag den 1. juni 2023 via mail til: miljoe@odsherred.dk

Kilde

Foto: ABW