Sparetips for alle fra Nanna Hyldgaard Hansen
I disse tider hvor vi alle skal spare har vi inviteret Nanna Hyldgaard Hansen til at holde foredrag om sine bedste sparetips.
Hun har skrevet bestselleren »Lev for det halve – og få familieliv, forbrug og arbejde i balance« om sine erfaringer med at skære forbruget ned uden at savne noget. Nanna har med udgangspunkt i et almindeligt dansk forbrug og liv i byen mere end halveret sin og familiens klimabelastning. Hun er netop nu aktuel med en ny bog »Rig på tid – med en kortere arbejdsuge og klimavenlige vaner.«
Foredraget og bøgerne guider til nemme, klimavenlige vaner, der er lige til at bringe ind i hverdagen, og samtidig ser Nanna på problemstillingerne i et større samfundsperspektiv. Det handler om at gøre verdensmål til hverdagsmål. Det sker d. 8. november 2022.
Der vil være lette, inspirerende og praktiske spareråd, som er relevante for folk i alle aldre.