Malergården inviterer til kreativt værksted og gamle påskelege
Tag familien eller vennerne ved hånden, smut ind på Malergården og lav flotte, fine, fantastiske og skøre påskekreationer lige til at tage med hjem.
I påskedagene åbner vi værkstedet, hvor man kan komme og skabe sine helt egne fantasifulde påskekreationer. Vi stiller masser af spændende materialer frem i Malergårdens kunstlokaler. Her er vejledninger til at lave sjove figurer eller måske de sidste dekorationer til påskebordet. Lave en sød kanin eller en skør påskekylling. Det er kun fantasien der sætter grænser.
Værkstedsaktiviteten er på egen hånd og uden vejleder. Værkstedet er åbent alle dage 23.-31. marts kl. 10.30-15.30. NB: Værkstedet er dog ikke åbent mandag den 25. marts, denne dag har museet lukket.
Vær sikker på en plads og køb billet til aktiviteten på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk. Resterende billetter er til salg i døren. Aktivitetsbillet er uden entré. Entrebillet købes i døren. Børn under 18 år har gratis entrébillet.

Påskelege
Malergården giver de gamle påskelege nyt liv. Reglerne er enkle. Aktivitetsbilletten giver et kogt æg, tag ægget med i påskeværkstedet og mal det helt efter eget design. Tag det med på turen til de næste 4 påskelege-poster: Find æg, pust fjer, lav æggeløb og tril æg.
Det handler selvfølgelig om at være hurtigst til de enkelte lege, men også om at komme igennem jagten med sit æg nogenlunde helt og intakt.
Der er vejledninger til det hele.
Påskelege er alle dage 23. -31. marts kl. 10-16. NB: Påskelege er dog ikke mandag den 25. marts, denne dag har museet lukket.
Vær sikker på en plads og køb billet til aktiviteten på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk. Resterende billetter er til salg i døren. Aktivitetsbillet er uden entré. Entrebillet købes i døren. Børn under 18 år har gratis entrébillet.

Foto: Museum Vestsjælland