Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Nykøbing Sjælland i tidsrummet 2023/04/25 til 2023/05/09.

Brandundersøgelse – Hesseløvej, Nykøbing Sj. – Odsherred

Kl. 15.10 slog beboere på en privat adresse alarm til brandvæsnet, da der pludselig var opstået en ildebrand i deres skur.

Brandvæsnet fik hurtigt bekæmpet ilden, men flere effekter i skuret blev ødelagt af flammerne, ligesom der opstod skader på skurets tag og en mur.

Ingen personer kom til skade ved branden, hvis årsag nu skal undersøges nærmere af politiet, der bl.a. vil kigge på, hvorvidt de elektriske installationer i skuret kan have været en medvirkende årsag til brandens opståen.

Narkokørsel i frakendelsestiden – Hesseløvej, Nykøbing Sj. – Odsherred

Kl. 17.01 blev en 24-årig kvinde fra Nykøbing Sj. anholdt i forbindelse med en sigtelse for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil, som hun i øvrigt ikke måtte være fører af, fordi hun i forvejen var frakendt kørekortet.

Narkometertesten havde givet udslag for påvirket af cannabis under kørslen, så den 24-årige fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer inden sin løsladelse. Hun kan nu forvente at høre nærmere fra politiet om sagens videre forløb, når analyseerklæringen foreligger.

Spirituskørsel – Egebjergvej, Nykøbing Sj. – Odsherred

Kl. 23.00 blev en 65-årig kvinde fra Odsherred stoppet rutinemæssigt, da hun kom kørende i bil på Egebjergvej i Nykøbing Sj. Et alkometertest viste, at hun havde en promille over det tilladte, så hun blev sigtet og anholdt, for at få udtaget en blodprøve, hvorefter hun blev løsladt.

Ulovligt arbejde og ophold – Nykøbing Sj. – Odsherred

Kl. 17.20 foretog udlændingeafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi en rutinemæssig kontrol af personalet på en spiserestaurant i Nykøbing Sj.

Blandt flere ansatte på stedet traf politiet en 41-årig kvinde og en 44-årig mand, som begge var fra Kina. De var begge truffet i færd med at udføre arbejde i restauranten, men ingen af dem kunne fremvise hverken opholds- eller arbejdstilladelse til Danmark.

Begge blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingelovens bestemmelser om ophold og arbejde i Danmark.

Ved nærmere undersøgelse af de to anholdtes personlige forhold viste det sig, at de tidligere havde haft en nu udløbet opholdstilladelse i Danmark og skulle herefter være udrejst senest i foråret 2021.

De to kinesere blev afhørt til sagerne, som blev afgjort straks, men de forblev i politiets varetægt, mens deres sager vurderes af Hjemrejsestyrelsen til afgørelse af, hvorvidt de skal udvises af Danmark med et indrejseforbud.

Indbrud i Perioden