Et usædvanligt stororkester med sit helt eget tonefald, hvor det smukke og det skæve, det vilde og det voldsomme mødes i harmoni.

I Tone of Voice Orchestra mødes folk fra mange hjørner af det dansk-skandinaviske musikliv og udgøres af i alt 5 kvinder og 5 mænd. Det er erfarne kræfter og nye talenter i en skøn blanding.

Hvem finder på at starte et 10 personers band?
Sanger og sangskriver Trinelise Væring og jazzsaxofonist og komponist Fredrik Lundin har samlet holdet og skrevet musikken. De blander deres skandinaviske rødder med inspiration hentet fra østeuropæiske vokalgrupper, Americana, nordafrikanske stemninger, jazz og en række indie-folk og alternative popbands.

Tone of Voice Orchestra er et usædvanligt instrumentarium med 4 vokaler, sækkepibe, drejelire, cittern, violin, saxofoner, fløjter, kontrabas og 2 trommeslagere, der tilsammen leverer et unikt bud på skandinavisk verdensmusik/indie-folk/jazz.

Tone of Voice Orchestra er et forrygende liveband. De har både festen og dybden. De har ørerhængerne, man vil skråle med på, beats’ne man ikke kan sidde stille til.

Det foregår klokken 20:00 – 21:30 d. 26. oktober i Aksen i Asnæs.

Gratis adgang for børn under 3 år.

Bestil billet

Tone of Voice Orchestra

Kilde’

Foto: ABW